Skip til primært indhold

Informationer til din flytning

Når du skal flytte til Syrenparken, er der en række ting, der er gode at vide. Dem har vi forsøgt at samle på denne side.

Husleje

Din husleje beregnes af din hjemkommune og afhænger af de ydelser, som du modtager til fx medicin og størrelsen på den lejlighed, du flytter ind i. Spørg derfor din sagsbehandler, hvordan din husleje kommer til at se ud.

En gang årligt kan der ske mindre ændringer af huslejen, som afhænger Syrenparkens driftsomkostninger, kvadratmeterfordelingen og din skattepligtige indkomst.

Hjælp til flytning

Når du skal flytte til Syrenparken, skal du kontakte din sagsbehandler eller personalet på din nuværende bopæl og lave aftaler med dem om flytningen.

Flyt adresse

Når du flytter til Syrenparken, skal du melde din flytning på borger.dk. Du kan få oplyst din nye adresse ved din sagsbehandler.

Har du ikke MitID, kan du ikke melde din flytning på borger.dk. I stedet skal du kontakte din sagsbehandler eller personalet på din nuværende bopæl. 

Udlevering af nøgle

På indflytningsdagen får du udleveret din nøgle af personalet.
Kontakt afdelingslederen, hvis du har behov for en individuel aftale om udlevering af nøglen inden indflytningsdatoen. 

Væggen ved cafeområdet er dækket af grønne planter.

Området ved cafeen, hvor man kan spille spil eller se TV.

Udgifter til varme

Boligen opvarmes med fjernvarme. Betaling for varme fastsættes en gang årligt på baggrund af Syrenparkens samlede budget for varmeudgifter.

Udgifter til el

Betaling for el fastsættes en gang årligt på baggrund af Syrenparkens samlede budget for eludgifter. 

Udgifter til TV

Betaling for TV er indregnet i huslejen, hvor mellempakken fra Yousee er inkluderet. Der er ikke mulighed for individuel valg af TV kanaler. TV signalet leveres af Gauerslund Antenneforening.

Udgifter til internet

Internet er ikke en del af huslejen, men du kan på eget initiativ tilkøbe det. Udbyder er Yousee.

Rengøring

Du har ansvar for rengøring i din lejlighed. Du har mulighed for at købe rengøringshjælp udefra til det. På fællesarealerne gør rengøringspersonale rent. 

Hjælp til at hænge ting op i lejligheden

Syrenparkens pedeller kan hjælpe dig med at hænge lamper, billeder og hylder op, når du flytter ind.

Indbo- og ulykkesforsikring

Vi anbefaler, at du altid har en indbo- og ulykkesforsikring til at dække for eventuelle skader. 

Opsigelse af lejemål

Ved opsigelse betales for løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske skriftligt. Du skal betale for boligen i hele opsigelsesperioden. 

APPFWU02V