Faglige metoder og tilgange på Kingstrup
Vores mål med indsatsen på Kingstrup er, at borgerne oplever så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt. Her har vi beskrevet nogle af de faglige metoder og tilgange, vi bruger i arbejdet med borgerne.
Neuropædagogik
Neuropædagogik handler om at bruge viden fra neurologi og neuropsykologi i praksis. Vi bruger den som en forståelsesramme til at tilpasse indsatsen til den enkelte borger, så vi bedst muligt understøtter deres livskvalitet og trivsel.
Alle vores fastansatte medarbejdere tager kurser i neuropædagogiske tilgange, redskaber og metoder. Det giver os et fælles fagligt grundlag i vores tværprofessionelle teams.
Konkret bruger vi redskaber som boksmodellen og den kognitive pyramide til at afdække borgerens forudsætninger og behov, når vi tilrettelægger tilbud. Vi bruger dem også i vores tilgang til borgeren i hverdagen.
Sensory Profile
Sensory Profile er et anerkendt undersøgelsesredskab, der kortlægger, hvordan en borger bearbejder sanseindtryk og reagerer adfærdsmæssigt. Det hjælper med at identificere borgerens udfordringer, styrker og præferencer i daglige aktiviteter. Formålet er at skabe de bedste forudsætninger for trivsel og deltagelse i hverdagen.
Safewards
Safewards er oprindeligt en britisk model, der er skabt med henblik på at reducere konflikter på psykiatriske afdelinger. Den er udviklet på baggrund af 20 års international forskning og har dokumenteret effekt i konfliktsituationer.
Modellen indeholder interventioner, der systematisk og detaljeret beskriver, hvordan man på psykiatriske afdelinger kan arbejde på at få og bevare en kultur, der fremmer tryghed og sikkerhed for patienter og personale.
På Kingstrup anvender vi to af Safewards-metoderne: ”Lær mig at kende” og ”Beroligende metoder” i samarbejdet med vores borgere.
NADA
NADA er øreakupunktur. Det tilbyder vi borgerne forud for, eller som alternativ til, pn-medicin. Mange borgere oplever positiv effekt af periodisk tilbud om NADA til at minimere uro, anspændthed eller ængstelighed.
KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis)
Da mange borgere med erhvervet hjerneskade har ændrede forudsætninger for at kommunikere, bruger vi redskaber fra KRAP-metoden til at afdække hver enkelt borgers forudsætninger og behov. Det gør vi for at støtte borgerne i at kommunikere bedst muligt og være mest muligt selvstændige og selvhjulpne.
Vi arbejder sideløbende med at beskrive og afprøve kompenserende redskaber til at understøtte borgernes hukommelse og hjælpe dem til at forstå aftaler og kommunikere i vores samvær og samarbejde.
Redskaberne spænder vidt, og vi bruger fx referater og dagbøger, trin-for-trin-aftaler for aktiviteter eller visuelle hjælperedskaber som måltrappen eller fodboldbanen i dialogerne om vores samarbejde og støtte.
