Skip til primært indhold

Om Egely

I Nr. Aaby på Fyn ligger Egely, Region Syddanmarks sikrede institution for unge.

Egely tilbyder et trygt og struktureret miljø for unge mellem 12 og 17 år, som har behov for særlige rammer. Vi tager imod børn og unge fra hele landet.

De unge kan være anbragt på Egely på baggrund af:

  • Rettens afgørelse om varetægtsfængsling eller ungdomssanktion
  • Kriminalforsorgens afgørelse om alternativ afsoning
  • Som en social anbringelse, hvor enten kommunens Børne- og Ungeudvalg eller Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse på en sikret institution.

De unge på Egely kan have vanskeligheder som udadreagerende og kriminel adfærd, misbrugsproblematikker og psykiatriske problemstillinger.

På Egely har vi plads til 15 unge på de sikrede pladser og 5 unge på de særligt sikrede pladser.

Vi har vores egen interne skole og værksteder, hvor de unge tilbringer en stor del af deres tid.

Udslusning

Vi tilbyder udslusning på Ungehuset Røjleskov, som hører under Egely. Her kan de unge flytte ud efter Egely, så vi kan sikre en god overgang, når tiden kommer til et mindre indgribende tilbud.

Du kan læse mere om Ungehuset Røjleskov her

Formålet med Egely

Vores overordnede formål er at hjælpe unge i svære livssituationer med at opnå ro, struktur og personlig udvikling og give dem de redskaber, der skal til for at leve et liv uden kriminalitet.

Vi skaber et trygt miljø, hvor de unge kan arbejde med deres udfordringer og udvikle kompetencer, der forbereder dem på en selvstændig og meningsfuld tilværelse uden for Egely.

At Egely er en sikret institution betyder, at de unge opholder sig under sikre forhold med fysiske og organisatoriske rammer, der både beskytter dem selv og omgivelserne.

Den lukkede ramme er ikke kun en fysisk sikring, men også en nødvendig forudsætning for at skabe det trygge miljø, hvor de unge kan arbejde med deres udfordringer og udvikle sig til at tage ansvar for deres fremtid.

Præsentation af den sikrede døgninstitution Egely

Kontakt Egely

Egely

Søndergaardsvej 9, 5580 Nørre Aaby


99 44 21 00

Lena Schødt Sørensen

Forstander

Egely og Ungehuset Røjleskov


21786359

Ulrik Nybo-Paulse

Afdelingsleder

Egely


23800313

Nick Treff Christiansen

Afdelingsleder

Egely


21829424

Morten Egholm Nielsen

Afdelingsleder

Egely


51641003
APPFWU01V