Skip til primært indhold

Samarbejde med pårørende

Syrenparken er et åbent hus, og som pårørende kan du besøge borgere ud fra de aftaler, som borgeren og du laver sammen.

Vi betragter pårørende som betydningsfulde relationer, og som en vigtig del af borgerens liv. Derfor har vi et ønske om at inddrage dig som en ressource i vores samarbejde med borgeren.

Vi arbejder for at give borgeren mulighed for at komme sig og skabe et liv efter eget valg. Og det gør vi i størst mulig udstrækning i samarbejde med de pårørende, som borgeren ønsker.

Det er op til borgeren selv, hvem de betragter som pårørende. Det kan være forældre, kæreste, børn, søskende, venner, en kollega eller skolekammerat.

Syrenparken er et åbent hus, og som pårørende er du velkommen til at komme på besøg efter aftale med borgeren.

Samtykke til at dele information med pårørende

Personalet i Syrenparken har tavshedspligt – og den gælder også over for pårørende. Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger om personlige og økonomiske forhold fx indlæggelser, misbrug, privatøkonomi mv.

Borgeren kan underskrive en samtykkeerklæring, som giver os tilladelse til at dele fortrolige oplysninger med pårørende. På den måde sikrer vi, at borgeren selv bestemmer over, hvem de ønsker involveret i dialogen og samarbejdet.

Hvis borgeren ikke ønsker at underskrive en samtykkeerklæring, må vi stadig gerne tale med jer som pårørende og modtage informationer, men lovgivningen bestemmer, hvad personalet må tale om.

Fællesrum og brætspil

Kontakt Syrenparken

Syrenparken

Syrenvej 18, 7080 Børkop


99 44 22 40
APPFWU01V