Skip til primært indhold

Om Pomonahuset

Pomonahuset er et højt specialiseret botilbud til unge og voksne, som lider af alvorlige spiseforstyrrelser.

Pomonahuset er et højtspecialiseret botilbud for unge og voksne med svære spiseforstyrrelser. Vi har igennem 20 år skabt en behandling, der kombinerer det bedste fra socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, så mennesker kan komme sig fra deres spiseforstyrrelse.

Pomonahuset ligger i Udby på Vestfyn. Pomonahuset består af to huse: ungehuset med 4 pladser og voksenhuset med 8 pladser.

Det er vores grundlæggende overbevisning, at borgeren skal være for bordenden, når det handler om deres egen behandling. På den måde oplever borgeren en større tiltro til egen formåen og deres mulighed for at indgå aktivt i behandlingen. Derfor koordinerer vi alle behandlingstiltag med borgeren og eksterne behandlere.

Målgruppen

Vores målgruppe er unge og voksne i alderen 14-40 år med langvarige eller komplekse spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelsen er ofte kombineret med andre problematikker af betydelig karakter, herunder autisme, personlighedsforstyrrelse, forandret virkelighedsopfattelse, OCD, selvskade, angst og depression.

Vores samarbejde med borgerne

I Pomonahuset samarbejder vi med borgerne ud fra en rehabiliterende tilgang for at øge den enkelte borgers livsværdi og indflydelse på eget liv.

Det gør vi ved at arbejde ud fra de tre søjler:

  • Sikre overlevelse
  • Skabe motivation
  • Skabe forandring.

Overlevelse

At sikre overlevelse betyder, at vores medarbejdere gør alt, hvad de kan, for at sikre borgernes overlevelse igennem en fast struktur ved måltider og kostplaner samt en plan for den sundhedsfaglige koordinering med sygehus og psykiatri.

Motivation

At skabe motivation betyder, at vi arbejder rehabiliterende med borgerne og støtter dem i at komme sig af spiseforstyrrelsen. Fokus er især på at etablere eller fastholde netværk, uddannelse og fritidsinteresser som motivationsskabende faktorer.

Forandring

At skabe forandring betyder, at vi skal finde de bagvedliggende årsager til, at spiseforstyrrelsen opstod. Spiseforstyrrelsen har fungeret som en mestringstrategi, da livet i en periode var svært. Derfor skal vi kigge bagved for at skabe forandring. Det gør vi gennem fx samtaler, kropsarbejde, psykoedukation og beroligende metoder.

Spørgsmål om ledige pladser

Hvis du er interesseret i at høre, om vi har ledige pladser i Pomonahuset, er du velkommen til at kontakte faglig leder Rikke Besser Wissmann på tlf. 4033 8170.

Video om Pomonahuset

Kontakt Pomonahuset

Pomonahuset

Limosegyden 6D, 5580 Nørre Aaby


40 33 91 06

Henrik Jurs

Afdelingsleder

Pomonahuset


29365620
APPFWU01V