Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT |

Frise SCLTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


For borger

Borgernes motivation er central i Pomonahuset

I Pomonahuset gør vi alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig med at skabe en forandring. Du får god og tæt støtte af medarbejderne, og personalet tilbringer meget tid sammen med dig.

For at forandringen kan lykkes, er der nogle krav i Pomonahuset, som du skal følge, da det er vigtige forudsætninge for, at forandringen lykkes. 

  • Du spiser efter individuelt beregnet kostplan. Alle måltider spises altid

  • Du øser mad op efter personalets anvisninger. Er dette for svært hjælper personalet gerne med at øse op efter kostplanen

  • Du øser mad op pr øjemål. Ved indskrivning kan der laves delmål om periode med målebæger

  • Du spiser indenfor tiden (hovedmåltider varer 30 min, mellemmåltider 15 min)

  • Efter hvert måltid er der samværstid, med mindre andet er aftalt med personalet

  • Vi laver faste aftaler med dig omkring motion i forhold til, hvor du er henne i dit forløb, og hvordan du trives

  • Vi samarbejder løbende med dig omkring individuelle delmål. Hvis din vægt er under målvægt ved indskrivning arbejder vi sammen om din vægtøgning inden for et aftalt interval

  • Når du har nået målvægten, arbejder vi sammen om at stabilisere dig der. Vi arbejder med det aftalte målvægtsinterval, som er fastsat af din behandler på sygehuset.

I opholdsstuen i Pomonahuset ser borgerne og medarbejderne tv sammen

I opholdsstuen i Pomonahuset kan borgerne se tv og spille spil.  

Her fortæller en borger om, hvilken betydning opholdet i Pomonahuset har haft 

"Jeg har lært meget om spiseforstyrrelsen og blevet bedre til at adskille den fra mig selv. Jeg er ikke spiseforstyrrelsen. Jeg er blevet bedre til at slappe af og til at mærke, hvad jeg har lyst til.
Forholdet til min familie er også blevet bedre og mere afslappet. Samtidig har jeg fået større indflydelse og medbestemmelse i mit eget liv.

Til efteråret begynder jeg på VUC og har planer om at flytte i egen lejlighed. Mit forhold til mine veninder og netværk er også forbedret og jeg har fået mod på at finde en kæreste.
Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke længere er fysisk og psykisk syg af anoreksi".


Senest opdateret den 22-09-2020
Skriv til Socialområdet



Tilgængelighedserklæring